Foråret

... Det er på vej :-)

Jeg mangler musik

Når jeg spadserer op ad bakken til arbejde om morgenen er det omhyggeligt med glade og energiske sange i ørene. Ikke at jeg ellers plejer at være en af dem der triller rundt på gader og stræder med eget lydspor, men det er tiltrængt med alt hvad der kan skrabes sammen af overskud og positiv energi inden arbejdsdagen begynder. Især nu hvor det stadig er mørkt om morgenen.
Så under huen og ørevarmerne lyder "Shiny Happy People", "Hands Up for Lovers", "Circle of Life", "10000 Nights of Thunder", "Fingertips" og henved 50 andre i samme stil.

Men min playliste begynder at blive lidt forudsigelig, den har været i brug i adskillige uger nu. Jeg har allerede støvsuget mit musikbibliotek for sange der kan passe og er ved at løbe tør.

Så kommentér fluks med dine anbefalinger, søde læser. Musiknumre med energi og glæde, genren er ikke så vigtig. Fra 60erne, 80erne, fremtiden, det hele duer.
Ja, også dig som bare plejer at listelæse i bloggens skygger uden at svare på mine spørgsmål, en yndlings-glad-sang eller to må du kunne nævne ;-)

Be' om!

Hvad sker der?

Ikke ret meget såmænd, men alt rigeligt alligevel.


Jeg står søvnig op og haler mig selv ud ad døren og trasker op ad bakken. Har glad og energisk musik med i ørerne - det kunne jo være det gav et skub i den rigtige retning.

Knokler i køkkenet de næste syvenhalv timer. Nogle dage er uendeligt lange, andre er bare lange. Mine nærmeste kolleger og chefen lader til at have opdaget at jeg kan mere end begynderelever sædvanligvis kan - det er dejligt :-) Jeg trives bedst med feedback.

Klokken tre haler jeg mit snavsede arbejdstøj (nej, jeg kan stadig ikke komme i nærheden af et køkken uden at det ligner jeg har taget bad i råvarer og detslige ;-) ) af og hiver støttetapen af håndleddene, sætter mig op på cyklen og triller ømfodet og rygtræt ned ad bakken igen.

Et varmt bad senere er jeg næsten et menneske så længe jeg sidder stille med fødderne oppe og ikke bruger hænderne. På en god dag kan jeg måske se en video eller chatte med nogen, de dage hvor jeg er mere most er en bog som regel det absolut eneste jeg har ork til.

Den foreløbige erfaring siger at det går an at planlægge en ting en enkelt ugedag efter arbejde eller om aftenen, og en ting i weekenden. Alt derudover og de næste arbejdsdage bliver ubegribeligt meget længere og uoverskuelige.

Så hvis I ikke hører fra mig er det ikke fordi jeg har glemt jer eller er sur. Jeg savner jer, jeg er bare helt most. Alt der forudsætter at jeg kommer ud af huset er tilnærmelsesvis uoverkommeligt, men hvis nogen har lyst til at komme forbi til en kop the en dag så sig fluks til :-)

Når det endelig bliver weekend hviler jeg en masse. Desuden er lørdag formiddag blevet tidspunktet hvor jeg vasker op, støvsuger og evt. andet absolut nødvendigt. Resten af ugen sker det ikke længere.

Sidste søndag havde jeg helt uventet energi til at bruge en times tid på at sy noget af mit afrikanske stof sammen til et lagen. Så lidt går det fremad, selvom det går langsomt.

Her ses mesterværket medsamt Leoparden på jagt.

Jeg har et stykke til der skal blive til dyne og pudebetræk om en måned eller to når jeg forhåbentlig ikke er helt så træt.

Udmattet

Jeg begyndte på lærepladsen i mandags og min krop protesterer. De 37 timer om ugen der er vane for de fleste andre er tydeligvis hård kost for den.

Stort set alle mine muskler er pinefuldt trætte efter at have løftet, båret, rørt, hældt, rakt, åbnet, hentet, vasket og skrubbet. Lår, lægge, lænd, skuldre, arme, hænder og det hele.

Fødderne er irriterede og snurrende af at stå og gå og hænderne ømme og med masser af snitsår og en enlig vabel - lige der hvor knivryggen rører pegefingeren når man skærer.

Jeg er træt, ganske og aldeles most rent fysisk og mit hovede ser gnavent til. "Hvad med lige at lave dette her håndarbejde" foreslår det. Næhnej, hænderne skal bestemt ikke belastes mere end de allerede bliver, sågar min computertid er skarpt rationeret - håndleddene får det værre af at taste. Men hovedet er rastløst - det har som den eneste del masser af virkelyst. Logisk vel egentlig, taget i betragtning at jeg lige netop formår at gå på arbejde, vaske mig, spise og sove, ikke andet.

Igår aftes var jeg så træt at jeg satte mig ned og græd :-( Bare at få købt ind og andre strengt nødvendige husholdningsgøremål er mere end jeg har kræfter til lige nu. Det lykkedes mig at få købt mælk, A38, havregryn og appelsiner, så det har jeg levet af hele ugen udover hvad jeg har fået at spise på arbejdet.

Jeg kan ikke huske at jeg nogensinde før har været så udmattet. Ikke da jeg var magrest, ikke på kenjutsutræningslejr, slet ikke.

Jeg drømmer om plads i fryseren og venlige mennesker der kommer forbi med aftensmadrester. Om at mine ømme fødder holder op med at snurre rastløst. Om ikke at have ondt over det hele og om at hvile ud.

Men der er uoverstigeligt langt fra drøm til virkelighed.

Jul i Berlin

Det sneede og sneede den 22. om eftermiddagen og togene körte ikke til tiden. Efter nogen ventetid - heriblandt en yderst fornöjelig vaad og bläsende halv time udenfor i sneen paa perronen - kom vi afsted.

Forsinkelserne tog til og da vi endelig havde skiftet tog i Hamburg var René godt trät.

Vel ankommet og efter en god nats sövn gik vi i Real og foretog det store juleindköb. Det var noget overväldende - supermarked i dobbelt Bilka-störrelse, men tilsidst var det hele släbt hjem.

Til aftensmad fik vi en tysk specialitet: Mider.

Egentlig spiser de lokale dem stegt paa panden med lög og ost, men eftersom vi er kätteriske udländinge lavede vi dem med ködsovs til i stedet.

Om eftermiddagen fik jeg i middagslursgave et pink Hello Kitty-äg af René (tänk kinderäg, bare uden chokoladeerstatning) som - aldeles passende - viste sig at indeholde en lille Hello Kitty-kok :-)


Snart var det den 24. og paa höje tid at ordne träet. Först blev det stabiliseret - en opgave der tydeligvis kräver präcis 2,5 tyskere.

Under träet har vi Steffi, Pernilles bofälle, og til venstre Steffis käreste Daniel.

Nu kom det sväre: Lyskäden som hang i kökkenet kunne ikke lide at blive taget ned, og holdt fluks op med at virke :-(
Med megen taalmodighed lykkedes det efter et par timer og over 3 gennemgange af alle pärerne Daniel at faa den til at virke og sat paa träet.

Men saa var det ogsaa umaadelig fint. med glaskugler, appelsiner og äbler, vanillekranse i silkebaand og pfeffernüsse i snor og baand og glitterstads.

Saa var det blevet tid til at forberede julemiddagen. Gaasebryster i ovnen, rödkaalssalat, sovs og kartofler.
Her er ködet i ovnen og René sender julesmser til Maiju.


Klokken ni kom Pernille hjem fra arbejde og vi spiste til vi knapt kunne faa vejret längere. Bagefter var det gyngestolshygge

og jeg slap afsted med at ligge under träet som jeg plejer.

Se min hue

Jeg tænkte at jeg hellere måtte se at få den færdig inden jeg tager toget til de kolde lande om lidt.

Fødselsdagsgave

Igår, da vi holdt julehygge hos Far og Karen fik jeg min fødselsdagsgave fra Daniel.

Se, se-se-se:

En dejlig kniv som John-David, Daniels barndomsven, har smedet :-D

Stålet kommer fra en af Daniels bilfjedre og skæftet er bøffelhorn og amboniatræ. Skeden er indfarvet kernelæder med en indgraveret knast. Den mand kan ting med sine hænder!

Sikken en dejlig gave! Lille, skarp og min :-)